Velkommen til:
Med Hestevogn i Dyrehaven v. Stald Enrum.

Vi er et team af engagerede kuske, der er klar til at betjene vore kunder på bedste vis. Vi kan tilbyde ture i Dyrehaven med 5 kapervogne, hvor der er plads til 6 personer i hver, samt 2 charabanc’er med plads til 10 og 12 personer.

Priser for ture i kapervogn 2026:

Ca. 20 min. op til 5 personer 350,00 kr. Flere end 5 personer 400,00 kr.

Ca. 30 min. op til 5 personer 550,00 kr. Flere end 5 personer 600,00 kr.

Ca. 60 min. op til 5 personer 850,00 kr. Flere end 5 personer 1000,00 kr.

Ved booking tillægges et gebyr på 100,00 kr.

Ture afregnes kontant med kusken.

Kaperpladsen Klampenborg Station til Kaperpladsen Bakken eller

Kaperpladsen Bakken til Kaperpladsen Klampenborg Station (kan ikke bookes).

Pris op til 3 personer 150,00 kr. Flere end 3 personer, 50,00 kr. pr. person.

Prisskilte der omhandler kapervogne er opsat ved kaperpladsen Klampenborg og ved kaperpladsen Bakken.

Ture i charabanc:

Ca. 60 min. op til 10 personer 1700,00 kr.

Ca. 60 min. op til 12 personer 2040,00 kr.

Ved bookning tillægges et gebyr på 100,00 kr. .

Ture afregnes med kusken.

Ved større selskaber samarbejder vi med andre stalde, og vil altid være i stand til at løse kørsel for dette også. Ring og få et godt tilbud.

Vi tilbyder også kørsel til bryllupper med både åben og lukket karret med to- eller firspand. Ligeledes kørsel til konfirmationer, firmaudflugter m.m. i hele Nordsjælland. Ring til Jørgen tlf.: +4524293075 eller Karen tlf.: +4520860175 og lad os få en samtale om jeres ønsker, så vi kan give en fin pris.

Andrea, Ludvig og vogn 35, foto Torben Svensson.
Bryllupskørsel ved Hornbækhus med firspand og lukket karet.
Bryllupskørsel ved Hellebæk Kirke med tospand og åben karet.

Kapervogn 35 i Dyrehaven

Andrea og vogn 35, foto Torben Svensson

Hvis du ønsker, at bestille ture med Andrea og vogn 35, eller en af vore andre ekvipager så kontakt Torben på tlf.: +4553761324 eller Jørgen +4524293075 og få oplyst hvilke ture og priser vi tilbyder.

Lidt om hvad Dyrehaven og vi kan tilbyde:

I Dyrehaven findes mange gamle egetræer, som f.eks Ulvedalseg’en, der er omkring 650 år gammel og mange ege, som er omkring 450 år gamle.
Nogle af de gamle ege, er opkaldt efter hændelser, der har udspillet sig ved dem, som f.eks Christian 5.’s Eg og Englænderegen.

Hvis vores kunder ønsker det, er en stor del af vores kørsel i Dyrehaven, at fortælle de historier, der knytter sig til områderne, vi kører igennem, og således formidle viden om de mange historier, der vedrører Dyrehaven.
Vi fortæller ligeledes om det hjortevildt, vi møder på turen og hvad der aktuelt rør sig om hjortevildtet på det pågældende tidspunkt.

Vores ønske er, at give vores kunder en totaloplevelse, således at de ikke føler, at de kun bliver fragtet fra A til B.

På grund af min mangeårige erfaring som jæger, er det min store passion, at viderebringe de oplevelser, der udspiller sig, når kronvildtet er i brunst. Det er helt unikke oplevelser, som det kun er muligt at opleve i Dyrehaven, hvor man kan komme meget tæt på kronvildtet.
Vi kan blandt andet også møde hvide krondyr . De er efterkommere af en gave på 12 dyr, som Christian 6. modtog fra kurfyrst August af Sachsen i 1737.

Jeg kan varmt anbefale en tur med hestevogn i Dyrehaven i kronvildtets brunst periode, som normalt falder i midten af september og ind i første halvdel af oktober.

Stærk pladshjort i brunst. Video optaget af Torben Svensson fra hestevogn

Andrea for vores 10 personers charabanc.

Andrea og vores 10 personers charabanc. Foto Torben Svensson.

IB (Ibrahim) og Ludvig for vores 12 personers charabanc.

Billeder fra ture i Dyrehaven.

“Sparekasseegen”. Foto taget af Peter Vadum fra hestevogn i Dyrehaven.
Eremitageslottet. Foto Torben Svensson taget fra hestevogn.
Kronhjort med hinder og kalv, foto er taget af Frank Andersen fra hestevogn i Dyrehaven.
Pladshjort i brunst. Foto er taget af Frank Andersen fra hestevogn i Dyrehaven.
Dåhjort, foto Torben Svensson. Billedet er taget fra hestevogn i Dyrehaven.
Schimmelmann Foderhus, foto Peter Vadum er taget fra hestevogn i Dyrehaven.
Brunsten er ovre og hjortene finder sammen i “drengebander”, foto Peter Vadum er taget fra hestevogn i Dyrehaven.
Eremitageslottet set fra øst. Foto Torben Svensson, taget fra hestevogn
Christian 5.’s Eg, foto Peter Vadum er taget fra hestevogn i Dyrehaven.
Hvilende kronhjort, foto Peter Vadum er taget fra hestevogn i Dyrehaven.
Pladshjort Dyrehaven 2021, foto Frank Andersen er taget fra hestevogn i Dyrehaven.

Dåhjorte på vej til Eremitagesletten, foto Frank Andersen

Pladshjort i brunst 2024, foto Frank Andersen, er taget fra hestevogn i Dyrehaven.

To jævnbyrdige hjorte i kamp om en rudel hinder 2024, foto taget i Dyrehaven fra hestevogn af Frank Andersen.

Ulvedals Egen også kaldet Teater Egen, da den indgår som kulisse, når det Kongelige teater har forestillinger i Dyrehaven. Foto Torben Svensson, taget fra hestevogn.
To unge hjorte sætter duftmarkering. Foto Torben Svensson, taget fra hestevogn.
Sikahjort og Andrea. Foto Torben Svensson taget fra hestevogn.
Sikahind og kalv. Foto Torben Svensson, taget fra hestevogn.
Sikahjort. Foto Torben Svensson taget fra hestevogn.
Hvid kronhjort. Fotoet er taget under brunsten, hvor hjortene, søler sig i brunstgruber, som består af en blanding af mudder og deres egen urin. Derfor virker farven mere grå en hvid på billedet.
Foto Torben Svensson,taget fra hestevogn.